Stand Up paddling - SUP
Stand Up Paddling - mindfullnes på vandet
SUP står for Stand Up Paddle, og det er en form for surfing, hvor man står på et board med en paddel, som man både bruger til at navigere og komme frem med.

SUP er træning for hele kroppen. Det er muskeltræning kombineret med konditionstræning, og fordi man er alene på boardet, kan man selv bestemme, hvor hårdt det skal være fra gang til gang.

SUP er i modsætning til mange andre surfdiscipliner forholdsvis nem at lære. Sporten henvender sig til alle målgrupper, og det eneste man skal kunne er at svømme.


SUP er et forholdsvist nyt fænomen i Danmark, som vinder mere og mere frem. Sporten er vokset ud fra surferkulturen på Hawaii og den amerikanske vestkyst, og er i dag så etableret, at der både findes konkurrencer og mesterskaber i SUP.

Det skal du vide om SUP
For at komme godt i gang med SUP skal du bruge fire ting: En svømmevest, en SUP-paddel og en såkaldt foot leash, der er en snor, som forbinder brættet med din fod, så brættet ikke smutter fra dig. Og sidst men ikke mindst et SUP-bræt, der både kan være fast eller oppusteligt. 

Der er forskel på de forskellige brættyper og deres fordele. Et bredt og kort bræt vil være let at holde balancen på, men til gengæld kan du ikke sejle så hurtigt på det. På et smalt og langt bræt vil du kunne sejle hurtigt, men til gengæld stiller sådan et bræt meget større krav til din egen balance.

Kom godt i gang
Waterdrops tilbyder forskellige kurser, alt afhængig af om du er nybegynder eller erfaren. Klik ind og se vores tilbud:
Kurser i SUP
WATERDROPS | Strandbadet | Hindsholmvej 85 | 5300 Kerteminde | waterdropskerteminde@gmail.com | CVR: 41733764 | MobilePay: 40 66 11