Venteliste
Vi har opnået det antal medlemmer, som vi har plads til i Waterdrops.
Vi optager derfor ikke nye medlemmer i øjeblikket, men du er velkommen til at tilmelde dig vores venteliste, der er oprettet den 13. december 2025.
Ved tilmelding betales 150 kr. som dækker indmeldelsesgebyr, når du får tilbudt et medlemskab.
Ved tilmelding modtager du indenfor kort tid en kvitteringsmail.
Når vi får en udmeldelse fra et medlem vil den første på ventelisten få tilbudt et medlemskab.
Bemærk
Hvis du ikke svarer på vores tilbud om medlemskab indenfor 7 dage eller takker nej til et medlemskab slettes du af listen.
Tilmeldingsgebyr refunderes ikke.
Kontingent
Et medlemskab af Waterdrops koster 1.000 kroner pr. år, og opkræves en gang årligt den 1. april.
Der betales et indmeldelsesgebyr for voksne på 150 kroner ved indmeldelse.
Hvis du står på vores venteliste er dit indmeldelsesgebyr allerede betalt.
Hvis du får tilbudt et medlemskab i løbet af året, så betales der kun for de måneder, der er tilbage i perioden.
F.eks:
Hvis du meldes ind den 1. oktober, så skal du kun betale for 6 måneder á 83,33 kr. = 500 kr.
(+ indmeldelsesgebyr150 kr.)
Medlemskab af Waterdrops
Som medlem af Waterdrops bliver du en del af et fantastisk fællesskab, hvor alle hjælper og støtter hinanden.
Udover bestyrelsesarbejde har vi også velfungerende udvalg, der hver især holder maskineriet i gang.
Waterdrops bor i Strandbadet midt på Nordstranden, og som medlem kan du komme og gå som det passer dig.
Du får kode til både klubhus og sauna.
Vi har alle ansvar for både klublokale og faciliteter, og derfor skal medlemmer deltage i rengøring eller vedligehold med 1½ time pr. 1½ år.