Fridykning i Munkebo Svømmehal søndag den 18. februar og 10. marts 2024

Vi har været så heldige at Anne Marie Dahler har sagt ja til at afholde to workshops med fridykning i Munkebo Svømmehal.

Workshoppen giver os værktøjer til at føle os trygge i vandet, og alle kan være med. Det hele foregår i en meget afslappende atmosfære, og man bestemmer selv farten og hvilke øvelser, man vil deltage i.

Der er ikke tale om dykning - og ALLE kan være med.

Hvis man ikke har prøvet det før, så kan det stærkt anbefales - det er mindfullnes fra øverste hylde.

Uanset om man er vinterbader eller vandsportsudøver, så får vi alle meget med hjem i bagagen.

Pris for 3 timer: 150 kr.

Max. antal deltagere:
16 deltagere

Dato:
               
Søndag den 18. februar
eller
Søndag den 10. marts

Tidspunkt:     
Kl. 13:00 - 16:00

Sted:               
Munkebo Idrætshal

Medbring:       
Vand, snacks
Evt. svømmebriller/næseklemme
10 kr. til værdiskab

Beklædning:   
Gerne våddragt eller svømmedragt (kan evt. lånes af klubben - kontakt mka@andersen.mail.dk)

Mødested:
Når du er omklædt, så mødes vi ved kanten af det lille bassin


Anne Marie Dahler skriver:
"Fridykkeres særkende er, at de med tryghed og tillid bevæger sig under vandet på et enkelt åndedrag. På workshoppen introduceres man for forskellige af de øvelser, fridykkere bruger til finde ro i vandet, og til at bevare roen, når der sker noget uforudset. Øvelserne er gavnlige for alle, der bevæger sig rundt under, i og på vandet og gør det muligt at møde sin egen vandsport med mere overskud og tryghed, og dermed også for at udvikle sig teknisk.


Vi starter med en lille introduktion til, hvad fridykning er og laver enkle stræk- og åndedrætsøvelser over vand.

Herefter går vi i varmtvandsbassinet og laver vejrholdsserier (bare rolig; der er ikke tale om at man skal holde vejret så længe, man kan el. lignende – der er ganske mindfuldt!).

Til sidst laver vi forskellige øvelser i det store bassin, fx dykker vi langs et reb, og øver os i at gå på bunden.  Der tages hensyn til den enkelte kursist, og workshoppen afholdes i en rolig og mindfuld ånd.

Medbring gerne neopren /kajakdragt, havsvømmedragt eller lignende, svømmebriller – evt. næseklemme, masser af vand og evt. lidt nødder og frugt. Vær ikke for fyldt i maven". 

Workshoppen styres af ekstern underviser, Anne Marie Dahler, som er særdeles erfaren med det våde element:

  • Tidligere dyrket undervandsrugby og undervandsjagt
  • Startet Aqua Club i Odense i 2009
  • Gennemført marathonløb
  • Krydset indlandsisen på ski i 2013
  • Besteget Kilimanjaro i 2011
  • Dansk mester i statisk dyk i 2014 (DK rekord på 5.46 minutter)
  • Skrevet ph.d. om ‘Velfærdsteknologi, autonomi og aldrende kroppe’
  • Deltog ved VM i dybde-fridykning i Tyrkiet 2018
  • Certificeret fridykkerinstruktør
  • Startet Fåborg Dykkerklub i 2019

BEMÆRK!

Det indbetalte tilmeldingsgebyr refunderes ikke ved afbud

Hvis du er forhindret i at deltage, så skal du selv forsøge at få afsat din plads til et andet medlem, f. eks. via facebook eller opslagstavlen her på hjemmesiden.