SUP Kerteminde
Stå på SUP i Kerteminde hos Waterdrops og bliv del af et fællesskab af passionerede SUP-entusiaster, som deler kærligheden til det åbne vand, naturen og det at være aktive sammen. Vores klub er et samlingspunkt for alle, uanset om du er nybegynder eller erfaren på et SUP-board.

Ugentlige klubtræninger
Vær en del af vores ugentlige klubtræninger, hvor vi sammen udforsker Kertemindes kystlinjer og vandveje. Disse træninger er designet til at styrke dit SUP-færdigheder, mens du nyder godt af samværet. Det er her, du kan møde nye venner, udveksle tips og tricks, og sammen tage jeres SUP-færdigheder til nye højder.

Klik her for at læse mere om vores introkurser til SUP

Adgang til foreningens SUP udstyr
Et medlemskab hos Waterdrops giver dig ikke blot adgang til vores fællesskab og træninger, men også til brugen af foreningens SUP udstyr. Vi forstår vigtigheden af godt udstyr og sørger for, at du altid har adgang til det nødvendige grej. Dette gør det nemt for dig at deltage i sporten uden den store forudgående investering.

Klik her for at melde dig ind 

Stand Up Paddling - mindfullnes på vandet

SUP står for Stand Up Paddle, og det er en form for surfing, hvor man står på et board med en paddel, som man både bruger til at navigere og komme frem med.

SUP er træning for hele kroppen. Det er muskeltræning kombineret med konditionstræning, og fordi man er alene på boardet, kan man selv bestemme, hvor hårdt det skal være fra gang til gang.

SUP er i modsætning til mange andre surfdiscipliner forholdsvis nem at lære. Sporten henvender sig til alle målgrupper, og det eneste man skal kunne er at svømme.

SUP er et forholdsvist nyt fænomen i Danmark, som vinder mere og mere frem. Sporten er vokset ud fra surferkulturen på Hawaii og den amerikanske vestkyst, og er i dag så etableret, at der både findes konkurrencer og mesterskaber i SUP.