Nyhedsbrev september 2026

16. september 2026 19:00 , af Hans-Henrik Brandt

Kære alle

 

Nedenfor et lille nyhedsbrev som samler op på bagudrettede tiltag og stopper op orienterer om fremadrettede aktiviteter.

 

Byggetilladelse og Ibrugtagningstilladelse:

Så er det hermed officielt-gjort, at både byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse fra Kerteminde kommune er modtaget, og dermed er processerne afsluttet i forhold til de ventede dokumenter. Waterdrops har nu den endelige fysiske dokumentation, bedre sent end aldrig, efter en længere sagsbehandlingstid.

 

Klubhuset:

Arbejdet med at forskønne klubhuset fortsætter ind i efteråret/vinteren. Nedtagning af eksisterende udvendigetræbeklædning kræver derfor en række frivillige der har lyst til at arbejde ind i denne forholdsvis store opgave.

Ligeledes skal den nye facadebeklædning grundes og males, således så den kan holde i flere år.

Monteringsarbejdet får vi et tømrerfirma til at forestå, så det er alene nedtagning og malerarbejde der er behov for hjælp til.

Disse to processer vil blive programsat med frivilligdatoer der udsendes i god tid, således så man kan planlægge efter at kunnedeltage i arbejdet, hvis man har lyst. Jan Baadsgaard udsender datoer og nærmere information. Arbejdet med at grunde og male det nye træ, vil foregå i en større hal, således så arbejdet kan foregå uanset vejrforhold.

 

Rampe i vandet- ved siden af badebroen:

Ved siden af vores badebro, er der i vandet inde ved stranden, nedsat en større rampe, som ikke er færdiggjort. Der mangler montering af træbeklædning, og endelig finish af rampen.

Rampen er sponsoreret af Kerteminde kommune, og kommunen forestår arbejdet med at montere og færdiggøre rampen. Vi har været i dialog med dem i denne uge, og de færdiggør arbejdet her i efteråret, men har haft materialemangel, hvilket har gjort at arbejdet har stået stille. Rampen er tiltænkt brugere der af den ene eller anden grund ikke kan komme i vandet via trapperne, for enden af badebroen.

Ekstraordinær generalforsamling:

Referatet fra den ekstraordinære generalforsamling er nu lagt op på vores hjemmeside, med tilhørende bilag. Man kan såledeslogge ind på hjemmesiden, for at læse dokumenterne. Der er etenkelt dokument der ikke kan uploades pga. GDPR – og dermedbeskyttelse af personfølsomme oplysninger. Det vedrører et tidligere lån til Waterdrops, flere år tilbage da Strandbadet skulle opstarter. Bilag på det fysiske dokument/ lån fra SSL lnvest kan således ikke sendes ud med referatet. Men bilaget kan fremvises fysisk, hvis man er interesseret. Henvendelse kan ske til SSL Invest. Sagsforløbet er der blevet redegjort for på general-forsamlingen, men dokumentet kan således ikke udleveres til offentlighed.

Men, Tak for en dedikeret og fantastisk tilslutning til den nye bestyrelse, og herfra os skal der derfor lyde en stor tak til jer alle for valget.

Vi har afholdt vores første bestyrelsesmøde og referaterne af disse, vil løbende blive lagt op på vores hjemmeside, således så alle kan følge med i det vi drøfter og behandler.

 

Særlig tak:

Jan Baadsgaard:

En særlig tak skal lyde til Jan Baadsgaard, som har forestået et stort arbejde i forbindelse med koordinering af ombygningen af Waterdrops, og som afgående formand der har bundet mange sløjfer på fineste vis. Tak til Jan. …

Derfor er vi også glade for, at Jan Baadsgaard har sagt ja til fortsat at ville koordinere den videre forskønnelse af Waterdrops, med de videre opbygninger der er i vente.

 

Til ambassadørerne:

Tak til jer ambassadører der er en kreds af frivillige medlemmer, som alle står klar til at byde en velkommen som ny medlem og hjælper en godt i gang fra starten.

I ambassadører giver gerne en information om vores klub, enten ved at besvare spørgsmål via mail/telefon eller over en kop kaffe med efterfølgende rundvisning i og omkring Strandbadet.

F.eks.: Hvordan booker jeg sauna? Hvad er morgenboost? Hvad kan jeg deltage i for mit kontingent? Hvor ligger SUP-boards henne? Hvordan virker de elektroniske låse? Hvordan tilmelder jeg mig til strandfitness? Hvor er kaffen?.......

Nye - eller nyere - medlemmer af Waterdrops kan derfor kontakte ambassadørerne, der elsker at snakke om vores hyggelige klub!Ambassadørerne kan man kontakte via beskedblokken på hjemmesiden.

 

Tak til alle jer frivillige og instruktører i vores forskellige udvalg og aktiviteter:

Hele grundlaget for vores medlemmers glæde og tilfredshed med Waterdrops, ligger i den dedikation og ildsjælhed som alle jer der løfter mange forskellige opgaver i vores udvalg og jer der udfører undervisning/ instruktion for waterdrops, varetager. Ligeledes tak til jer der udfører aktiviteter stort som småt herunder også det at skabe aktiviteter der har social hygge som omdrejningspunkt i vores klublokale, og som også giver sammenhængskraft. Det er helt enestående den frivillighedskraft som på kryds og tværs, erkarakteriserende for vores fællesskab.

 

Med disse tanker, …. tak for dejligt samvær og vandliv i Waterdrops

Hans-Henrik Brandt