Vildmarksbad

Vildmarksbad

Waterdrops vildmarksbad er placeret på fliserne ved Strandbadet midt på Nordstranden. Herfra kan du nyde udsigten ud over Kerteminde Bugt, mens du nyder dit vildmarksbad under åben himmel.

Bedre kulisse fåes næsten ikke.

Hvis du ønsker at kombinere afslapning, sundhed og naturoplevelser, er et vildmarksbad lige sagen!

"Inden du hopper op i vildmarksbadet skal du skylle dig grundigt under vores udendørs bruser med kabine ved den sydvendte gavl"

Hvis du undervejs i det varme vand i vildmarksbadet ønsker at blive afkølet, så gå en tur i havet eller en tur under vores strandbruser.

Man går ned til vandet via vores kraftige gummimåtter og boardwalk, der fortsætter helt ud på badebroen. På den måde er man fri for at slæbe en masse sand med frem og tilbage.

Vildmarksbadet har plads til 6 personer!

Brug af vildmarksbad kræver, at du booker tid via vores bookingsystem.

For medlemmer: klik her
For gæster: klik her

Året rundt nydelse

Vores vildmarksbad opvarmes med varmepumpe, så du kan bruge den hele året, selv i de kolde vintermåneder med sne og frost.

Det er en skøn måde at koble af og nyde den friske luft, mens du sidder i det varme vand.

Sundhedsfordele

Undersøgelser peger på, at brug af vildmarksbad kan have sundhedsfordele.

Det kan mindske stress, forbedre blodtrykket, reducere smerter i led og muskler samt øge forbrændingen.

Autentisk spaoplevelse

Uanset om det er sommer eller vinter, kan du sidde i det varme vand og nyde den kølige, friske luft omkring dig.

Om vinteren er det en helt særlig oplevelse at sidde i det varme vand og iagttage stjernerne på den klare himmel.

Aktiviteter

Waterdrops er en klub med mange aktiviteter, som med stor fordel kan kombineres med et vildmarksbad:

  • Vinterbadning
  • Sauna 
  • Saunagus
  • Strandfitness med redskaber
  • Cirkeltræning
  • Strandyoga
  • Morgenmeditation
  • Guidede gåture langs kysten
  • Svømmeture fra bro til bro
  • Havkajak
  • SUP
  • Windsurfing
  • Klubture
  • Klubaftener
  • Events